Om os
Hvem er vi?
Få en bedre fornemmelse af hvem vi er, så du kan føle dig tryg i at lade os passe din hund.
Værd at vide

Vores vision
Vores vision er, at blive ved med at udvikle Josepgaard hundepasning. Vi vil være hundenes favorit.
Vores koncept
En hundeferie/hundedagpleje, der består af en kombination af den hjemmelige atmosfære, gårdlivet og naturen.
Vores vigtigste værdier
At skabe trygge og kærlige rammer for din hund og sørge for, at hundene får den bedste oplevelse.

I 2023 slog vi dørene op for Josepgaard hundepasning. Vores drøm om et koncept, hvor ens hund kunne blive passet på en anderledes måde, blev endelig en realitet.
Hjemmelighed, omsorg & tryghed er hjertet af Josepgaard. Vi forstår, hvor vigtigt det er for dig at vide, at din hund er i gode hænder. Derfor er vores primære fokus at skabe en omsorgsfuld og tryg atmosfære, hvor din hunds trivsel er i centrum.
Med vores beliggenhed i smukke naturomgivelser på og omkring Josepgaard, kan din hund nyde friheden og udforske de frodige omgivelser. Gårdlivet tilføjer en ekstra dimension til opholdet og giver din hund mulighed for at lege og bevæge sig frit.
Vores dedikerede team har en passion for hunde og mange års erfaring inden for området. Vi stræber altid efter at levere en høj standard af service og vores erfaring gør os i stand til, at håndtere stort set alle slags hunde.
Vi tilbyder masser af fri motion og sjove lege for hundene. Hunden er på ferie sammen med sine nye venner. Vi er opmærksomme på hundenes individuelle behov og sætter deres trivsel og sundhed i højsædet. Vores erfarne personale vil give din hund den opmærksomhed og pleje, den fortjener og sørge for, at den føler sig elsket og tryg under hele opholdet.
Vi ønsker at gøre vores service tilgængelig for så mange som muligt. Derfor bestræber vi os på at tilbyde gode priser, der passer til forskellige budgetter. Det er vigtigt for os, at kvalitetspasning ikke skal være forbeholdt de få, men at alle hundeejere har mulighed for at benytte vores tjenester.
Vi vil gøre alt for at sikre din hunds trivsel og velvære.
Hverdagen
Hvordan ser en dag ud på Josepgaard?
En almindelig dag uden tilkøb af ekstra ydelser.
07:00-09:00 Modtagelse
09:00-09:30 Morgenmad – (oftest for de overnattende hunde).
09:30-10:00 Vi hygger lidt, mens alle bliver færdige med at spise.
10:00-12:00 Skovtur, træning, leg ect.
12:00-13:30 Hviletid. Hver hund med eget hus.
13:00-17:00 Aktiviteter afpasset vejr og ”dagens hunde”. Individuelt eller grupper.
17:30-18:00 Aftensmad
18:00-18:30 Rolig skovtur.
Fra vi kommer hjem fra aftenturen og til ca 21:30 hygger vi alle i fællesstuen. Så går vi en sidste tissetur og kl. ca. 22:00 puttes alle med tæpper og dyner og vi siger godnat.
Hvem står bag?
Aviva & hendes mand er et dynamisk par med fælles interesse for dyr og natur. Aviva er den daglige leder på Josepgaard og hendes mand vil du også møde i ny og næ. Særligt kommunikationen mellem hunde og mennesker har deres store interesse. Aviva har en positiv og anerkendende tilgang til hundene. Hun har et godt øje for hundenes adfærd og kan derfor hurtigt afkode dem. På den måde kan hun sikre, at hundene får de bedste betingelser for et stressfrit ophold. Hektor & Molly er Josepgaards trofaste hjælpere, som også vil være til stede når I kommer.